Kør til fjeldet til sommer

Laplandstoget gør det let at rejse til sommer! Du kører direkte, uden besværlige togskift, fra Malmø eller Stockholm til Kiruna, Abisko og Narvik – eller den anden vej!
Laplandstoget er Nordens længste jernbanelinie, og strækker sig fra Malmø i syd til Narvik i nord, i alt 2.147 km - en oplevelse helt for sig selv!

Midnatssolen

Rejs med Laplandstoget till midnatssolens land nord for Polarcirklen, hvor solen aldrig går ned. Oplev den storslåede natur, den rene luft, elge, rensdyr, Lapporten i Abisko, Ofotbanen og drik det rene vand direkte fra bækken i fjeldet.

Ombord på toget

I Laplandstoget kan du rejse i siddevogn eller liggevogn. Du kan også få din egen liggekupé med plads til 6 personer. Vælger du liggeplads hører der en sovepose med samt pude, tæppe og håndklæde. Vælger du en hel liggekupé, får du nøgle til kupéen.

Internet ombord og strømstik

Alle vogne har 230 V strømstik, og du har fri adgang til trådløst internet på rejsen.

 

Priser og rabatter


Priseksempel når du køber billetten online eller via kundeservice.

Stockholm - Narvik 499 SEK
Malmø – Narvik 699 SEK

Priserne gælder siddvogn. Ved rejser i liggevogn tillægges 200 SEK.

Unge under 26 år, indehavere af DSB WildCard og pensionister får op til 15 % rabat (maks. 100 SEK).

Familietilbud: 2 børn under 16 år i selskab med voksen - 249 SEK/barn i liggevogn.
I siddevogn rejser 2 børn under 16 år med, uden ekstra omkostninger.

Du kan også købe din billet hos DSB.

Køreplan

Download Køreplan for sommeren 2010.

Billetter

Billetter kan købes online med Visa eller Mastercard ved at udfylde til- og fra-feltet i rejseplanlæggeren til højre. Kun nordiske kort accepteres ved køb online. For ikke-nordiske kort kan købet ske via kundeservice +46 771 26 00 00. Billetter sendes mod et gebyr på 29 SEK.

Billetter sælges også af DSB.

InterRail og Eurail gælder også ved rejser med Laplandstoget. Der kan reserveres siddeplads mod et gebyr på 29 SEK, liggeplads for 149 SEK.

Boka din tågresa

Kundeservice

Kundeservice +46 771 26 00 00
Kundtjanst@veolia-transport.se

Spisevognen

I vores spisevogn serverer vi varm mad, morgenmad, smørrebrød, slik, kolde og varme drikke samt øl, vin og spiritus.
Du kan forudbestille morgenmad for 49 SEK. og middag med varm ret, alkoholfri drik samt kaffe med kage for kun 129 SEK.

For grupper og allergiinformation bedes du kontakte vores kundeservice for information og bookning på telefon +46 771 26 00 00.

Visa, Mastercard, American Express og Diners Club, SEK, NOK, DKK, EUR, USD, GBP og CHF accepteres som betalingsmiddel i spisevognen.

Cykel med i toget

Årets nyhed er, at du kan tage din cykel med til Lapland fra Stockholm eller Malmø for kun 99 SEK. Du kan også tage din bagage med. Maks. en cykel og bagage per rejsende.